Greve d. 25. Maj 2010,
Auktionsbetingelser:
StampBidz er et auktionssite.
Auktionssitet har til hensigt at formidle kontakt mellem købere og sælgere af varer/emner af filatelistisk karakter.
Nærværende auktionsbetingelser fastlægger vilkårene for brugen af StampBidz.Com.
Når brugerne opretter sig, accepteres nærværende betingelser som gældende ved enhver anvendelse af auktionssitet StampBidz.Com.
Brugere meddeler videre StampBidz samtykke til elektronisk behandling af brugeroplysninger i overensstemmelse med reglerne herfor i lov om behandling af personoplysninger.
Anvendelse af auktionssitet StampBidz.Com er alene for personer over 18 år, som er myndige til at indgå aftaler, der er retsligt bindende i forhold til tredjemand i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom.
Alle privatpersoner og alle typer af virksomheder m.v. kan oprettes som brugere på auktionssitet
Alle momsregistrerede købere og sælgere skal oplyse deres cvr.nr., da både købers og sælgers cvr.nr. skal anføres på faktura fra sælgers side.
I forbindelse med oprettelse er man forpligtet til at registrere sig med fulde rigtige navn, adresse samt andre eventuelle oplysninger, som man bliver bedt om.
Ved oprettelsen indestår brugeren for, at de afgivne oplysninger er korrekte, præcise og fuldstændige, og brugeren forpligter sig til, i tilfælde af, at oplysningerne skulle ændre sig, at foranledige oplysningerne opdateres.
Før brugeren får adgang til sitet, vil oplysningerne blive kontrolleret af StampBidz.Com.
Alle oplysninger, der bliver afgivet ved oprettelsen som bruger, behandles fortroligt og videregives alene til tredjemand i det omfang det er nødvendigt for auktionens gennemførelse. Der henvises i øvrigt til vores privat politik.
Brugeren accepterer ved oprettelsen som bruger, at StampBidz kan behandle oplysningerne i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger, ligesom brugeren accepterer, at StampBidz må videregive oplysninger, der måtte være nødvendige for auktionens gennemførelse. Endelig accepterer brugeren ved oprettelsen StampBidz´ brug af cookies, der som en lille tekstfil placerer sig på brugerens computerharddisk, hvor den identificerer browserens software i forbindelse med den hjemmeside, brugeren besøger. Endelig meddeler oprettede brugere ved deres samtykke til nærværende auktionsbetingelser udtrykkelig tilladelse til, at StampBidz kan sende markedsføringsmateriale, nyheder m.v. til brugerne.
Brugernavne og passwords skal være unikke og personlige med henblik på at undgå misbrug heraf. Stambidz vil straks stoppe en bruger, som mistænkes for at være en anden, end den man giver sig ud for. StampBidz påtager sig intet ansvar for misbrug af brugernavne og/eller passwords.
StampBidz har intet ansvar for forsinkelser eller andre problemer med brugeres internetforbindelse eller opkobling samt ved anvendelse af ikke tidssvarende computere eller programmer, ligesom StampBidz intet ansvar har for forsinkelser eller vira, der er opstået som følge af emails eller downloads. StampBidz har endvidere intet ansvar i tilfælde af nedbrud, driftsforstyrrelser m.v. af StampBidz.Com.
StampBidz garanterer ikke for, at køber og sælger er dem, som de udgiver sig for at være.
StampBidz tager forbehold for trykfejl, indtastningsfejl og andre fejlskrifter og har i en sådan forbindelse intet ansvar.
StampBidz forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt og uden yderligere varsel at ændre betingelserne for auktionerne.
Som udgangspunkt er det gratis at oprette auktioner på sitet.
Såfremt man sælger vælger at bruge en af de salgsfremmende muligheder, opkræves der dog et gebyr for dette.
Sælges varen, modtager StampBidz betaling fra sælger. Betalingens størrelse ses af oversigten på sitet og afhænger af den pris, som varen opnår.
Alle oplyste priser er inkl. moms.
Sælger kan til hver en tid se en status over sin egen konto på sitet.
Ved oprettelse tildeles brugeren en kredit på. Når der skyldes mere end det maksimale kreditmaksimum suspenderes kontoen, indtil indbetaling har fundet sted. Skyldes der mindre end kreditmaksimum, opkræves beløbet ikke. Dette giver sælger mulighed for at afprøve sitet uden at blive afkrævet betaling.
Auktioner oprettes via hjemmesiden. Det er planen, at det vil blive muligt at "uploade" auktioner via lokalt installeret software. Denne mulighed er endnu ikke klar.
Når du sælger en vare skal du beskrive varen(e) eller tjenester, som du stiller til rådighed for StampBidz’ brugere, nøjagtigt og du er ansvarlig for eventuelle fejl eller udeladelser i dine beskrivelser. Mærkevarenavne eller andre angivelser af oprindelse eller fabrikat, som du tager med i din beskrivelse, skal være fuldstændig nøjagtige og må ikke kunne vildlede brugerne.
Når du sælger er du ansvarlig for at sikre, at hverken salget af selve varerne eller tjenesterne, den beskrivelse du giver over dem, eller nogen aktivitet eller kommunikation vil kunne krænke immaterielle rettigheder eller andre rettigheder tilhørende en fysisk eller juridisk person, være brud på gældende lovgivning, uanset om det er kriminelt, ansvarspådragende eller andet, eller være falsk, upålideligt eller vildledende.
Du må alene sælge varer, som har filatelistisk interesse.
Der må ikke sælges følgende varer (Listen er ikke udtømmende):
Ulovlige efterligninger (kopi) eller forfalskninger
Euforiserende midler og lignende
Receptpligtig medicin
Ærekrænkende materiale
Hadeskrifter
Udstyr eller materiale, som krænker ophavsrettigheder eller andre immaterielle rettigheder
Legemsdele (fra mennesker eller dyr)
Aktier og værdipapirer
Selskaber
Gratis uddelt prøver på varer. F.eks. parfumeprøver.
Ikke-overdragelige billetter til sports-/underholdningsbegivenheder
Hjemmelavede mad og drikkevarer
Annoncer (for andre ting) * Email-lister
Ulovligt software : Kopier, backup, ROMs, software uden licens osv.
Ulovlige film : ulovlige regionsfrie DVD/VCD, bootleg/uofficielle koncertoptagelser.
Ulovlig musik : ulovlige regionsfrie DVD/VCD, bootleg/uofficielle koncertoptagelser.
Ulovlige spil : Kopier, backup, ROMs, software uden licens osv.
Ulovlig porno : Børne, dyre og voldtægtsfilm, erotiske auktioner placeret i forkert kategori fx. legetøj
Stødende varer : Stødende billeder eller ordvalg
Billetter : Videresalg af billetter med fortjeneste er ikke lovligt
Andet : Andre varer der er ulovlige i følge Danske lov
Mad og Vin : Varer der ikke er betalt dansk moms og told af.
Retten til at købe en vare. Hvor man efterfølgende forpligter sig til yderligere at købe.
Pyramidespil.
Efterlysninger.
Hælervarer.
Cigaretter, cigarer og andre tobaksprodukter
Ammunition, skydevåben, knive og andre våben (tillades ved fremvisning af blankvåbentilladelse eller våbentilladelse på forlangende)
Alkohol
Varer, der i øvrigt er ulovligt at bringe i omløb, henholdsvis sælge via net/auktion eller lignende.
I dine auktioner må du ikke oprette et link til web-sites eller andre områder, eller medtage nogen form for reklamer eller udtalelser om andre varer eller tjenester ud over dem, som selve varen vedrører, ej heller indsætte emailadresse, telefonnummer eller anden henvisning til kontakt udenom auktionen.
Hvert enkelt bruger er indforstået med, at vi er berettiget til at trække en handel tilbage, som - ud fra oplysninger, som vi har modtaget fra tredjepart eller andre medlemmer - ser ud til at være en misligholdelse af nærværende betingelser.
Du kan indberette sælger/køber til StampBidz, som ser ud til at krænke retmæssige immaterielle rettigheder eller anden gældende lovgivning.
Vi opfordrer medlemmerne til at bruge denne service.
Ved oprettelse af en auktion har sælger mulighed for at angive en mindstepris/startpris eller Køb Nu pris for sin vare.
Ved oprettelsen kan sælger fastsætte en mindstepris på varen. Mindsteprisen er en bundgrænse for, hvornår en handel juridisk er bindende og dermed for, hvornår sælger bliver forpligtet til at sælge varen.
Såfremt mindsteprisen ved auktionens slutning ikke er nået, er sælger af varen ikke forpligtet til at sælge varen på auktionen.
Når et bud er lig med eller overstiger den af sælger fastsatte mindstepris, er sælger forpligtet til at sælge varen til den køber, der har afgivet det højeste bud.
Sælger bestemmer selv hvornår en auktion skal starte og dens varighed. Sælger har endvidere mulighed for at gentage en auktion uanset om varen sælges eller ej.
Afgivne bud er bindende for den afgivende, potentielle Køber. Bud kan derfor ikke efter afgivelsen nedsættes eller annulleres, når først de er afgivet.
De bydendes identitet holdes hemmelig indtil en auktion er afsluttet.
Afgivne bud skal være højere end allerede placerede bud. Er nye bud ikke højere og højere med det af StampBidz fastsatte interval, bliver de afvist og allerede placerede bud vil figurere som højeste bud.
Er auktionen startet som traditionel auktion, vil det højeste bud være vinder af auktionen.
Sælger må på ingen måde påvirke auktionen over sin egen vare, hverken direkte eller indirekte.
Levering af varen og omkostninger hertil skal fremgå af auktionen eller beskrivelsen heraf.
Der tilbydes flere muligheder for online betaling af varen fra køber til sælger direkte på sitet.
Det er sælgers og købers ansvar at handlen forløber problemfrit.
Efter auktionens afslutning har begge parter mulighed for at afgive karakter til hinanden som udtryk for, hvordan forløbet og oplevelsen af handlen har været.
StampBidz.Com er ikke ansvarlig for uenighed mellem parterne.
Der er dog ifølge 'Lov om visse forbrugeraftaler' 14 dages fortrydelsesret for varer købt via fjernsalg.
For alle salg gælder de danske momsregler. Herunder henledes opmærksomheden dog på brugtmoms-ordningen, hvorved der ved brugte genstande alene skal svares moms af en eventuel fortjeneste, henholdsvis eventuelt afholdte salgsomkostninger.
StampBidz.Com er alene vært for auktionerne og er i enhver henseende uden ansvar for handlerne, herunder for købers og sælgers adfærd. Dette gælder især, men er ikke begrænset til sælgerens oplysninger om varen, om sælgeren kan/vil sælge og levere varen og om køberen kan/vil betale og modtage varen, om sælgeren er ejer af varen, om tredjemand har panteret, udlæg, ejendomsforbehold, forkøbsret, køberet eller andre rettigheder vedrørende varen.
StampBidz.Com er uden ansvar for driftsforstyrrelser og fejl opstået som direkte eller indirekte følge af kommunikationsfejl, indtastningsfejl, nedbrud/driftsforstyrrelser på Internet, auktionssystemets servere, hardware eller software.
StampBidz.Com er under ingen omstændigheder ansvarlig for følgeskader og indirekte tab, herunder for mistet avance, indtægter, forretningsmuligheder og tab af data, oplysninger med videre. Endvidere er StampBidz.Com under ingen omstændigheder ansvarlig i tilfælde af force majeure, herunder forhold som StampBidz.Com ikke indflydelse på.
Såfremt StampBidz.Com måtte være erstatningsansvarlig, kan erstatningskrav under ingen omstændigheder og uanset størrelsen af et lidt tab overstige 100 DKK.
Brugerne må alene anvende auktionssystemet til korrekt og retmæssig deltagelse i auktionen StampBidz.Com. Enhver krænkelse må forventes at medføre erstatningsansvar og retsforfølgelse.
FORTRYDELSESRET
De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har fået det købte eller den første levering i hænde. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, De på skrift (f.eks. på papir eller e-mail) har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten og om, hvem De skal henvende Dem til ved udøvelse af fortrydelsesretten. Hvis De f.eks. modtager det købte mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder De?
Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette den sælger om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente varen på posthuset mv. Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til sælger.
Betingelser for at fortryde aftalen
Det er som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den.
Som bruger har du pligt til at oplyse om eventuelle fejl herunder også mærkelige/sjove ordstillinger/sætninger. Du kan sende dine kommentarer via sitet.
For at sikre, at du modtager post fra os bør du huske at tilføje stampbidz.com til din liste over modtagere som du har tillid til.
Der tages forbehold for tryk- og stavefejl på sitet.
Velkommen !